Jeg går ikke ind for at savne. Jeg har ikke lyst til det. Jeg synes, det er meget bedre at glæde sig til, at man skal se den, man ikke er sammen med. Altså at bruge energi på at glæde sig i stedet for at være ved at dø af savn. Men nogle gange sker det - faktisk ofte - at jeg falder i og savner, så det gør ondt.

Og dette er IKKE dagens billede. Det er bare et billede af nogle fingre. Ikke mere. Nøj, hvor det styrter med ude foran mit vindue. Og på det. Nøj. En eller anden: SKRIV TIL MIG!