Far

Jørgen siger, jeg er intolerant, fordi jeg griner af gamle, tykke mænd i små, røde cardigans, og som ligner nogen, der lige er landet på Planeten Jorden. Han siger, jeg er noget af det mest intolerante, fordi jeg ikke synes, at halvfede, halvfedtede drenge, der har tilbøjelighed til at spise halvanden liter is om dagen og som synes, at knallerter og biler er noget af det bedste i verden, er specielt charmerende, og fordi jeg trækker lidt på det, når han - Jørgen - konkluderer, at drengen er meget sød. Og i tidligere sagde han, jeg er pisse intolerant, fordi jeg ikke gider tage ind på gynækologisk kirugisk afdeling for at besøge en gammel veninde, fordi jeg har afsluttet det meste kontakt til, og som jeg i halvandet år skulle hjælpe op af et sort hul, som hun ikke ønskede at komme væk fra. Det er vist en længere historie. Laaaang for at sige det mildt. Han mener, jeg er intolerant, fordi jeg ikke lige synes, at nogle venners søn er sød og dejlig, fordi han driller og saboterer og tyrraniserer, hver gang han er her. Drengen er seksten, for HELVEDE.

Til det første: Man har kun den sjov, jeg selv laver. Og det er jo ikke, fordi jeg har noget imod dem. De er bare sjove. Til den anden: Nej, nej, nej. # 3: Hun er alt for langt ude til at nogen andre end hende selv kan hjælpe hende. Og Jørgen, din latterlige kraftidiot. Hold din mund, du ved ligeså meget som en sardin i lage i Netto. Der blev jeg sgu lidt sur. For ikke at sige rasende. Til den sidste: Jeg har blot ét at sige: jeg gider slet ikke at diskutere noget af den slags med dig. Du ved ligeså lidt som nævnte i forrige nummer.

Er jeg intolerant? Jeg tror, jeg går i kødet på ham næste gang. Maj. Ps. Hold kæft, hvor er dette rum for svedigt. Jeg håber på at få lov til at låne Jos kamera inden efterskolen. For så. Så kommer der billeder. Nå, jeg vil sætte LFLV på. Have fun. Eller.. sov godt.