mandag, maj 14, 2007
"Maj"
UDKAST JEG HAR ARBEJDET PÅ I NOGLE UGER:
"Din mund er fyldt med ord til læberne, men de vil ikke tynges ned på dit papir. Bly er indsvøbt i naive barnefingrer og tretten kilo tanker ligger i tykke lag på indersiden af din køligt svedende pande. De vil hverken staves, trykkes eller læses, kun lydløst kan de hvæses. Al denne lyrik dræner en ting kaldet "Maj", alle spørger og inviterer, men du sidder blot tilbage med et kortfattet "nej". Det står så klart som glas for dig, hvert et bogstav er dit - "alt og intet" står i dig, skrevet sort på hvidt. Alt kommer ind, intet siver ud. Din selvdøbte, såkaldte "poesi" er død for et alt for langt sekund, og før du ved af det, er du blevet både ond og dum. Du har mistet din evne til at gennemskue og forstå folk, og nu stikker du dig selv ned bagfra med en rusten dolk. "Maj" er urimeligt blind og det på grund af egen vind. Du har tonsvis af ord i din mund, men din hånd er blevet stum."
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar