Er som sagt hjemme. Jeg er i gang med at tygge mig gennem fyrre sider engelsk - hvis ikke mere. Jeg er tilfreds. Jeg er så glad for, jeg ikke sidder og ser Rabbit Proof Fence hos min lærer. Og jeg har sådan set fået læst en del om The Amish. Det kan dog godt blive liidt irriterende, at jeg jo godt ved det, der står i papirerne. Men det er fint nok at få genopfrisket lidt. Ja. Jeg læser højt for mig selv. Snart kommer Jo ned og stiller spørgsmål, jeg skal kunne besvare. Det bliver fint. Jeg får mere ud af det her, end de der skide film. "Hoooow to save a life..." .. Er endnu ikke nået til det punkt, hvor jeg vælger at hoppe ud af mine jogginbukser og lande i noget mere sofistikeret kluns. Det bad i går blev jo ikke til noget, jeg var så træt. Det gør jeg i dag. "OOOH, WHERE DID I GO WRONG, I LOST A FRIEND...." .. Hmm. På fredag tager jeg Simone under armen og går op og træner. Veltrængt. "SOMEWHEEERE ALONG IN THE BITTERNES". Papa er i Jylland, mand. Den heldige fuckerrr! Gid de her eksamener gad forsvinde. JØSSES, JEG GLÆDER MIG TIL FERIEN. Nej, jeg glæder mig til ugen før ferien. Fra den 22. juni. Uhm! Måske København med gruppen + weekend + Lilleskolefestival + hjem til Malles momse med Simone + bade + film + FERIE! AAAARGH! + Rufus + strand, strand, STRAND!!! Haha, AAAAALL THAT SHE WANTS IS ANOTHER BABY! ÆHÆHÆHY! Dét er da lang tid siden, jeg har hørt den helt færdig. Og om lidt spiller Life Is A Flooooower! Ace Of Base er så dårligt, at det er optimalt. Hvis det kan forstås. For fanden, jeg kom herind for at skrive noget bestemt, men nu er det altså glemt. Maj KLOKKEN 19.31.: Nååå ja! Jeg tror, jeg glemmer min fødselsdag. Jeg tror, alle andre glemmer den. Jeg har slet ikke lyst til at have fødselsdag, nej, nej. Jo er sur. Argh. Paolo Nutini er rar.