lørdag, maj 19, 2007
Lørdag
Rufus Wainwright + te med mælk og honning + hyggeoprydning + stearinlys + ingen Papa J. og Anette + gråt vejr + MyMusic indeholder min dag i dag. + lidt til. Lørdag. Det er helt skønt. Jeg trak mine hvide gardiner for i går aftes, inden jeg lagde mig på min madras og sov til i morges. Jeg har ikke trukket dem fra endnu; og det er med vilje. Det har vejr er ikke til at bære. Så frem med mine levende lys. De var blevet helt støvede. Jeg er ikke igang med en bog i øjeblikket - så skriv endelig hvis I har forslag. “Poses” er dog fantastisk. Selvom jeg næsten kan synge med på den hele vejen igennem, formår Rufus altså at overraske mig hver eneste gang, jeg sætter det nummer på. Utroligt. Den ene kat, Strisser, har fået noget underligt noget ved sit øje. Det ligner at sår. Før sad han og kneb det sammen. Argh. Måske han og Knudsen var oppe at slås tidligere. Fanden tage Knud. Selvom jeg nu sætter pris på at have ham liggende i min ende til fødderne om natten.
Måske jeg bør hoppe i noget rigtigt tøj i stedet for at gå rundt i boardshorts, shirt og cardigan hele dagen.
Jeg går rundt og små-oprydder i dag. Det er meget rart. Py, jeg tør slet ikke tænke på, hvor længe siden det er, dette rum har kigget en støvsuger i øjenene. Jeg skriver måske senere. Maj. “Life is a game and true love is a trophy”. Jeg har lyst til at synge og skrive.
___________________________________________________
Tusindevis af bittesmå ansigter ramler hårdt ind i Himmelen
Nogle dage sker det, at det slet ikke sker,
men på en dag som den i dag
sker det, at det sker
Nu
sker det
Lige udenfor min kolde rude
De piskes mod luften og
luften piskes hårdt mod dem
Tusindevis af bittesmå ansigter rammes af Solens stråler
Nogle dage hænder det, at det slet ikke hænder,
og denne dag er én af de dage,
hvor solen slet ikke titter frem og
stråler de bittesmå ansigter
i de øjne, de ikke har
Tusindevis af bittesmå ansigter tynges til Jorden af vand i bittesmå stykker
Nogle dage sker det, at det slet ikke finder sted,
men på en dag af denne slags sker det tit,
at det sker
i korte og lange perioder
Lige udenfor mit sted sker det skiftende i dag
Vandet falder ned fra Himmelen i små stykker
og lægger sig på de bittesmå ansigter,
vi ikke kan leve uden
Og de bittesmå ansigter bliver nødt til at have de 2 sidste ting,
for ellers dør de
og dernæst dør vi
Men jeg så helst nogle dage uden vand,
der splindrer til mindre stykker og rammer de øjne,
som jeg har
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar