Øv

Mmh, hjemvendt fra en fantastisk weekend i hovedstaden. Synd den skulle ende. Fredag mødte jeg mk, og han er alle pengene værd og mere til. Efter noget af en kamp med forkerte perroner på Hovedbanen, forkerte toge og veje, spurgte vi en venlig dame om hjælp. Og landede i Lyngby! Heldigvis nåede vi lige at komme indenfor i Templet, og så gik opvarmningsbandet på. De var sådan set meget fine, så jeg så bare venlig ud og ventede på ENTAKT. Så kom de på. Jeg må indrømme, at de ikke er helt så fede 3. gang, som de var 1. og 2.. Men gode er de nu stadig. Vi smuttede lige efter musikkens slutning, og så tog vi tog til Vesterport, slentrede rundt, fandt ud af, at natbussen ikke gik, hvorefter vi gik tilbage til Vesterport for efterfølgende at konkludere, at S-toget ikke ville køre mere til Grøndal dén nat. Pis. Så vi gik ud til søerne, snublede over et stoppested på den anden side af vejen, og fandt dernæst ud af, at natbussen sandelig gik alligevel! Pyh. Vi sad der ved stoppestedet og ventede, og jeg opdagede til min store overraskelse, at der lå en totalt unødvendig krimskramsbutik, der solgte alt fra små lyserøde og hvide lysestager til bure, man jo... mangler .. mange.. af i en ... grå og ...trist .... hverdag(??!??!!) Og til en alt for høj pris. Men bussen kom, mk fulgte mig til min dør, og efter megen bekymring - over om drengen nu kunne finde sit hjem - fra min side, fik mk lov at gå og kom sikkert i seng. Og jeg med. Næste morgen vågnede jeg klokken 9 og fik stress. Shit, jeg skulle nå i bad og vælge tøj og have noget i skrutten inden klokken 11. Det lykkedes heldigvis, og jeg fik som sædvanlig alt, hvad hjertet begærer af min Grammy, inden jeg smuttede ind for at fange Emilie og tilbringe resten af degen med hende. Vi gik rundt og blev mere og mere nedtrykte over, at der laves så meget lortekluns og så lidt, man har lyst til at købe. Desuden havde jeg besluttet, at jeg ikke måtte købe mig fattig i musik - det er lidt af en udfordring. Det gjorde jeg heller ikke. Men jeg købte heller ikke andet. Så måske havde det været på sin plads at købe albums? Men jeg brugte da de 50 kroner på Rufus Wanwright's Poses. Uh, jeg er glad for den. Senere kom mk, og han havde de fineste sko på fyldt med rødt glimmer. Mk er så flot. Mine to venner gik ikke godt i spænd, men vi endte med at spise sushi sammen. Det var til gengæld enormt underholdende, og efter den omgang gik alt godt. Heldigvis! Så. Gik vi rundt i Københavns gader og stræder. Og klokken blev lidt over syv, og Emilie måtte desværre hjem. Mk og jeg tog hjem til ham, og jeg hørte hans toner og hans sang. Nøøj, I bør glæde jer, people! Han er simpelthen så talentfuld. Jeg var helt overvældet. Jeg glæder mig til hans album. Vi blev sultne, men før vi købte mad, ville vi tjekke, hvornår musikken på Rust begyndte. Den flinke dørmand sagde, at han ikke vidste det, og vi gik så hen for at spise... Sushi. Igen. Mmm. Det var hyggeligt. Mk er hyggelig. Nå, musik musik. Vi gik på Rust og hørte musik. Det var ikke vildt godt. Jeg var faktisk ved at falde i søvn på Mks skulder op til flere gange. Så gik vi ud og tog bussen. Og dørmanden sagde til en anden dørmand, da vi ville smutte: "gider du smide dem ud af den anden dør?". Jeg er blevet smidt ud af den anden dør på Rust. Wuhuuuw. Mk fulgte mig igen hjem, det var rart. Vi stod længe ude på Grammys fortorv og snakkede, det var også rart. Tak. Søndag morgen gik jeg i bad og tøffede rundt i Grammys lejlighed, fik serveret brunch og smuttede hen på min kommende efterskole. Nice one. Jeg glæder mig. Min kontaktlærer er tybd og ranglet, har langt skæg, er musiknørd og bærer navnet Troels. Toltalt hippieagtig. Også nice 1. I dag, tirsdag, er jeg syg. Eller var i morges(?). Men jeg er blevet beordret til at lave brøker. Så det vil jeg altså gå ned og gøre nu. I stuen. Hos Papa. Endelig er jeg hos min Papa. Dejligt. Jeg ta'r min mp3 med ned. Maj med j (som stadig har en forkærlighed for lille søde Britney. Det kan ikke ses, men jeg slikker på hende).