Lately er jeg begyndt at læse som en gal i frikvarterene på min Lilleskole. & så spiser jeg bananer - hvilket jeg aldrig rigtigt har gjort. Desuden er jeg blevet mere fraværende.
Nu må jeg ikke tage ud til min papa for at komme væk fra mama. Hun har åbenbart lavet en ny regel, der hedder sig, at jeg ikke må tage derud, hvis jeg ikke har aftalt det dagen før. Det værste er, at hun alligevel først kommer hjem ni minutter over syv - sharp - i aften. I do not get the fucking point.
Jeg længes også efter min skærm, når jeg er væk fra den. Frygteligt at være afhængig af nogen eller noget, det er der ingen tvivl om. Men jeg lader nu mig selv bruge den, det er jo ganske vidst blot en periode, det er det altid. Måske bør jeg bare lade mig selv om flere ting i stedet for at tænke på, at jeg ikke må. Eller at jeg må. jeg bør i realiteten bare være.
_____________________
tanker kredser rundt,
identitet går til grunde
Bli'r til det forkerte
og kan ikke bunde
_________________
Måske man skulle tage op til overvejelse, om man nu også behøver at tygge tingene så godt og grundigt igennem, at der til sidst ikke er mere at give sig til - for hvad har man så tilbage?
På fredag tager jeg med Mama til Købehavnstrup; og jeg skal se mk for allerførste gang, dog kan jeg ærlig talt ikke bedømme, om jeg bør grine eller græde. Men heldigvis er det også den aften, der er min 3. koncert med ENTAKT. Det ved jeg til gengæld godt, hvordan jeg har det med.
På lørdag står den på shopping og sushi sammen med min højtelskede Emilie og mk. Pyh, jeg kan ikke vente til at skulle se Emilie. Senere er det koncert med Niepoort og Solár - på Rust ovenikøbet. Jeg har ikke hørt fandens meget med dem, men de småting, jeg har lagt øre til, var ganske fint. Og så er det gratis. Det er jo ikke et minus.
&... på søndag sker det så: Efterskolemødet. Jeg skal se alle de mennesker, jeg skal tilbringe det næste år med i København. Jøsses, det bli'r så godt. Jeg glæder mig, jeg kan ikke vente. Men det må jeg vist indstille min hjerne på, at den skal. Desværre.
Jeg tror, jeg vil gå på biblioteket om lidt. Stadig med ENTAKT på fuld drøn. Det plejer at lindre. 8)
Maj.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar