Jeg er på nuværende tidspunkt ved at være færdig med mit essay om tid. Det er vel at mærke ret godt, at enden er nær, eftersom min deadline er i morgen. Jeg er stadig i tvivl om, hvorvidt jeg ønsker at lægge det herind, så den går jeg stadig og tygger lidt på. En ting er sikker: jeg har bestemt ikke lyst til at aflevere den til min dansklærer. Nej, jeg kan ikke lide den dame længere. Ikke efter den feedback, jeg fik for mit digt. Da jeg fik at vide, at jeg skulle kreere et digt, stod jeg på bar bund; men da jeg så kom i gang, blev det faktisk udemærket, hvis jeg selv skal sige det. Jeg afleverede det til min lærer, og hun sagde "tak fordi jeg måtte læse det" nogle dage efter. Da digtet var ualmindeligt personlingt og meget, meget privat, ved jeg ikke, om hun sagde lige netop de ord på grund af det faktum, eller fordi hun synes, det var godt. Og så blev jeg lidt skuffet, fordi jeg havde regnet med en noget bedre tilbagemelding. Jeg har det sådan, at jeg ikke gider at bruge mine kræfter på at skrive noget, hvis jeg ikke får nogen gennemarbejdet feedback. Det ser jeg simpelthen ingen grund til. Men mit essay er som sagt snart ved vejs ende, jeg skal bare lige have det til at fylde lidt mere. Jeg gider bare ikke. Vejret er for brilliant i dag. Det er lidt trist at sidde her og skrive, når man hellere skulle være udenfor i haven. Men jaja, pligten kalder. Maj.

Jeg skal se Rufus Wainwright d. 3. juli. Haha, kan ikke vente, mand! :) Men jeg skal alene. Det bli'r underligt; dog godt. Tror jeg.

Øv

Mmh, hjemvendt fra en fantastisk weekend i hovedstaden. Synd den skulle ende. Fredag mødte jeg mk, og han er alle pengene værd og mere til. Efter noget af en kamp med forkerte perroner på Hovedbanen, forkerte toge og veje, spurgte vi en venlig dame om hjælp. Og landede i Lyngby! Heldigvis nåede vi lige at komme indenfor i Templet, og så gik opvarmningsbandet på. De var sådan set meget fine, så jeg så bare venlig ud og ventede på ENTAKT. Så kom de på. Jeg må indrømme, at de ikke er helt så fede 3. gang, som de var 1. og 2.. Men gode er de nu stadig. Vi smuttede lige efter musikkens slutning, og så tog vi tog til Vesterport, slentrede rundt, fandt ud af, at natbussen ikke gik, hvorefter vi gik tilbage til Vesterport for efterfølgende at konkludere, at S-toget ikke ville køre mere til Grøndal dén nat. Pis. Så vi gik ud til søerne, snublede over et stoppested på den anden side af vejen, og fandt dernæst ud af, at natbussen sandelig gik alligevel! Pyh. Vi sad der ved stoppestedet og ventede, og jeg opdagede til min store overraskelse, at der lå en totalt unødvendig krimskramsbutik, der solgte alt fra små lyserøde og hvide lysestager til bure, man jo... mangler .. mange.. af i en ... grå og ...trist .... hverdag(??!??!!) Og til en alt for høj pris. Men bussen kom, mk fulgte mig til min dør, og efter megen bekymring - over om drengen nu kunne finde sit hjem - fra min side, fik mk lov at gå og kom sikkert i seng. Og jeg med. Næste morgen vågnede jeg klokken 9 og fik stress. Shit, jeg skulle nå i bad og vælge tøj og have noget i skrutten inden klokken 11. Det lykkedes heldigvis, og jeg fik som sædvanlig alt, hvad hjertet begærer af min Grammy, inden jeg smuttede ind for at fange Emilie og tilbringe resten af degen med hende. Vi gik rundt og blev mere og mere nedtrykte over, at der laves så meget lortekluns og så lidt, man har lyst til at købe. Desuden havde jeg besluttet, at jeg ikke måtte købe mig fattig i musik - det er lidt af en udfordring. Det gjorde jeg heller ikke. Men jeg købte heller ikke andet. Så måske havde det været på sin plads at købe albums? Men jeg brugte da de 50 kroner på Rufus Wanwright's Poses. Uh, jeg er glad for den. Senere kom mk, og han havde de fineste sko på fyldt med rødt glimmer. Mk er så flot. Mine to venner gik ikke godt i spænd, men vi endte med at spise sushi sammen. Det var til gengæld enormt underholdende, og efter den omgang gik alt godt. Heldigvis! Så. Gik vi rundt i Københavns gader og stræder. Og klokken blev lidt over syv, og Emilie måtte desværre hjem. Mk og jeg tog hjem til ham, og jeg hørte hans toner og hans sang. Nøøj, I bør glæde jer, people! Han er simpelthen så talentfuld. Jeg var helt overvældet. Jeg glæder mig til hans album. Vi blev sultne, men før vi købte mad, ville vi tjekke, hvornår musikken på Rust begyndte. Den flinke dørmand sagde, at han ikke vidste det, og vi gik så hen for at spise... Sushi. Igen. Mmm. Det var hyggeligt. Mk er hyggelig. Nå, musik musik. Vi gik på Rust og hørte musik. Det var ikke vildt godt. Jeg var faktisk ved at falde i søvn på Mks skulder op til flere gange. Så gik vi ud og tog bussen. Og dørmanden sagde til en anden dørmand, da vi ville smutte: "gider du smide dem ud af den anden dør?". Jeg er blevet smidt ud af den anden dør på Rust. Wuhuuuw. Mk fulgte mig igen hjem, det var rart. Vi stod længe ude på Grammys fortorv og snakkede, det var også rart. Tak. Søndag morgen gik jeg i bad og tøffede rundt i Grammys lejlighed, fik serveret brunch og smuttede hen på min kommende efterskole. Nice one. Jeg glæder mig. Min kontaktlærer er tybd og ranglet, har langt skæg, er musiknørd og bærer navnet Troels. Toltalt hippieagtig. Også nice 1. I dag, tirsdag, er jeg syg. Eller var i morges(?). Men jeg er blevet beordret til at lave brøker. Så det vil jeg altså gå ned og gøre nu. I stuen. Hos Papa. Endelig er jeg hos min Papa. Dejligt. Jeg ta'r min mp3 med ned. Maj med j (som stadig har en forkærlighed for lille søde Britney. Det kan ikke ses, men jeg slikker på hende).

jeg elsker Emilie og mk.

2 gange er en vane

Jeg fyldes stadig med glæde, når jeg ser disse 2 billeder. Hvor ville jeg dog gerne være dén guitar. Ja, 2 gange er en vane. 2 dage har jeg været på biblioteket for at låne både ord og lyd. Det er godt. En del af mine korte tur derover er at høre ENTAKT hele vejen. Ikke andet, ikke andre. ENTAKT. Sådan er det. Mit ritual. Mit bibliotekstursritual. Da jeg begyndte at medbringe romaner i den blå skoletaske, blev man til lidt af en lukket bog. Pånær online og herhjemme. Jeg faldt over en bog af Martin Hall derhenne. Den lyder lovende. Og så yderligere 24 albums, hvis jeg talte rigtigt. Man bliver opslugt, når man trisser rundt i musikrummet oven på bogsalen. Jeg gør. Man bliver opslugt af duften af bibliotek, min yndlingsduft. Og af stilheden og intet andet. Intet mindre eller mere. Man har sin og andres stilhed, tusinde timers musik i alle afskygninger, og en duft, man kun kan finde på biblioteket. Mit bibliotek. Jeg går primært derover efter noget, jeg har lyst til at læse eller lytte; men også fordi, man bliver helt udrenset og glad og rolig. Og jeg tænker ikke derovre. Jo, på musikanmeldelser, anbefalinger og nye navne, jeg ikke har set før. Men jeg kender heller ikke voldsomt mange kunstnere, så det er vel derfor, jeg hele tiden falder over ting, jeg ikke har noget forhold til eller mening om. Jeg elsker det sted. Mit yndlingssted i den her usle by. Det kommer jeg til at savne, når jeg tager væk i sensommeren. Men det bliver nu godt at komme afsted. I dag var jeg i skole. Føj for en dag. Tysk, fysik på Lilleskolen, fysik på Svaneskolen. Føj for den lede. Det er altså gået hen og blevet slemt. Ifølge mig. Det skal blive godt at blive delt op i 8. og 9. klasse hver for sig i næste uge. Så slipper jeg for Lillehvid. Men Storehvid er næsten værre. Hvis jeg så bare får halvdelen af det dårlige, går det nok. Btw er jeg gået over til grapefrugt og blommer. Bananerne er begyndt at modne, og det trækker ned. Ingen point til bananerne fra Maj. Jo, i youghurt (staves?) er det fint. I Passion/ananas/melon/blablablayoughurt. Men ellers ikke. Min stue er trist i dag. Vejret er trist, og det gør mig helt vemodig. Her er helt modsat af, hvordan tilværelsen så ud i går. Der er regn på mit vindue, men jeg vil sætte mig over for at starte med Martin Hall om lidt. Gid jeg ikke skulle i skole i morgen, gid jeg kunne blive under min dyne til klokken 10 og stå op og gå i bad og vælge tøj og pakke og tage direkte til hovedstaden. Jeg kan ikke vente længere. Og i morgen står skemaet på..... *trommevirvel* FYSIK! og.... BIOLOGI! Juhuuu!!! ... Eller.. Jeg skal forresten skrive et essay om tid i dansk. Det glæder jeg mig faktisk til. Stile, mmh.. det er for det meste altid lige i skabet. Selvom jeg ikke er blevet færdig med min artikel om stress og effektivisering. Crap. Måske skulle jeg give slip.... No way! Min dansklærer skal have den og læse den og give mig den feedback, jeg fortjener efter at have brugt så mange timer og kræfter på den. Fandeme så. Jeg sætter Poses på og går over og læser ved vinduet. Maj med j.

jeg troede faktisk, det ville gå godt i dag. hvor tog jeg fejl.

Jeg var vistnok en anelse syg i morges. Eller...

Jeg er hjemme nu. Mama er ude at handle noget til et af hendes byggeprojekter. Det passer mig fint. Så kan jeg slippe for Lilleskolen og i stedet bruge min tid meget mere fornuftigt; jeg trasker rundt herhjemme med te med honning og mælk og hører The Clash. "London Calling" er fin. Den skal jeg investere i, når jeg kommer forbi en TP. Snart. Og så må jeg købe Rufus' "Poses". Jeg så den vist på TPs hjemmeside til en flad 50'er. Det er til at overkomme. Jeg takker Jonas for at give mig dén idé. At begynde at lytte til ham.

Jeg må lige over og sætte London Calling nummeret på repeat nu. Undskyld mig .................................................... Pis. Jeg kan ikke finde ud af det anlæg i stuen. Så må jeg over og skifte igen om nogle minutter.

Jeg bør skrive min artikel om effektivisering på arbejdsmarkedet færdig. Den var nemlig til i dag. Men man mister ligesom det, der hedder rutine og diciplin, når man har 2 ugers teater/musik, hvor man uafbrudt skråler "I'M A LIVE WIRE! LIIIIIVE WIRE!" & "HEY, TEACHER, LEAVE THEM KIDS ALONE!". Det var nu ellers 2 rigtig gode uger. Jeg nød det.

Jeg er på min første banan i dag. Det bliver ikke den sidste. Må smutte ned forbi Kvickly og købe flere forsyninger senere. Måske bør man skifte til en anden frugt for en stund?

Jøsses, den sang er god. London Calling. Jeg glemmer det hele tiden. I går lånte jeg 21 albums og 2 bøger. Dan Turélls Mord-serie 7-8-9. Og En Nat i April.

Jeg har ærlig talt savnet at skrive blog. Efter jeg slettede min artobruger for noget tid siden, har jeg ikke skrevet noget. Det er nu rart at gøre. At skrive altså. Jeg så filmen Lykkevej den anden dag. Den er ganske sød. Lidt kedelig i længden, men ganske fin. Nu sætter jeg altså en anden skive på. 2 sekunder.................................................................. Så blev det Franz Schubert. Gode gamle Franz.

Men nu stopper jeg, kommer måske tilbage på et senere tidspunkt. Det regner jeg med.

Maj.

Ja, jeg kom tilbage. Krybende tilbage fra vinduet. Jeg sad lige og løste nogle krydsogtværs. Dvs... jeg løste den jo ikke. Det kan jeg ganske enkelt ikke; og det gør mig rasende. Så derfor stopper jeg, mens tid er. Men jeg sad som sagt ved vinduet med min En Nat I April og blev halvt blændet af solen. Men solen er så rar og varm, så jeg blev hængende med min bog i nogle minutter. Så tænkte jeg på at gå over til computeren for at skrive. Men jeg gjorde det ikke. Jeg blev ved min bog. Lidt efter kom en sky forbi og blev foran solen. Så var der ligesom ikke meget grund til at blive og læse; når solen var borte. Så gik jeg herover. Jeg hører lige nu Thom Yorke - den skive er forbløffende god.

Krise genoprettet & balance fundet for første gang

Lately er jeg begyndt at læse som en gal i frikvarterene på min Lilleskole. & så spiser jeg bananer - hvilket jeg aldrig rigtigt har gjort. Desuden er jeg blevet mere fraværende.

Nu må jeg ikke tage ud til min papa for at komme væk fra mama. Hun har åbenbart lavet en ny regel, der hedder sig, at jeg ikke må tage derud, hvis jeg ikke har aftalt det dagen før. Det værste er, at hun alligevel først kommer hjem ni minutter over syv - sharp - i aften. I do not get the fucking point.

Jeg længes også efter min skærm, når jeg er væk fra den. Frygteligt at være afhængig af nogen eller noget, det er der ingen tvivl om. Men jeg lader nu mig selv bruge den, det er jo ganske vidst blot en periode, det er det altid. Måske bør jeg bare lade mig selv om flere ting i stedet for at tænke på, at jeg ikke må. Eller at jeg må. jeg bør i realiteten bare være.

_____________________

tanker kredser rundt,

identitet går til grunde

Bli'r til det forkerte

og kan ikke bunde

_________________

Måske man skulle tage op til overvejelse, om man nu også behøver at tygge tingene så godt og grundigt igennem, at der til sidst ikke er mere at give sig til - for hvad har man så tilbage?

På fredag tager jeg med Mama til Købehavnstrup; og jeg skal se mk for allerførste gang, dog kan jeg ærlig talt ikke bedømme, om jeg bør grine eller græde. Men heldigvis er det også den aften, der er min 3. koncert med ENTAKT. Det ved jeg til gengæld godt, hvordan jeg har det med.

På lørdag står den på shopping og sushi sammen med min højtelskede Emilie og mk. Pyh, jeg kan ikke vente til at skulle se Emilie. Senere er det koncert med Niepoort og Solár - på Rust ovenikøbet. Jeg har ikke hørt fandens meget med dem, men de småting, jeg har lagt øre til, var ganske fint. Og så er det gratis. Det er jo ikke et minus.

&... på søndag sker det så: Efterskolemødet. Jeg skal se alle de mennesker, jeg skal tilbringe det næste år med i København. Jøsses, det bli'r så godt. Jeg glæder mig, jeg kan ikke vente. Men det må jeg vist indstille min hjerne på, at den skal. Desværre.

Jeg tror, jeg vil gå på biblioteket om lidt. Stadig med ENTAKT på fuld drøn. Det plejer at lindre. 8)

Maj.

Frihedsrøver i allerstørste stil

Så er det i realiteten - snart - lige nu, at eksamen står 2 fødders længde fra mig og ånder mig koldt i nakken; det er ifølge mig en tand for tæt at stå på noget eller nogen, man ikke føler sig tryg ved - at det så ovenikøbet er eksamen, og at det ligger i den periode, hvor man allermest ønsker at kunne være ude i solen og i hovedstaden i weekenderne, gør jo ikke faktummet meget bedre. Tværtimod. Den slags er ret brutalt; i mit hovede vel at mærke. Tanken om, at noget, jeg slet, slet ikke kan holde ud og overkomme, skal fratage mig min fritid(!) får mig til at gå i panik fra ét sekund til et andet; det er i virkeligheden mest det, at der i disse tider er så frygteligt mange koncerter, som jeg i virkeligheden har råd, lyst og... nej, ikke tid til. Fordi det har jeg jo ikke! - Så problematikken er i grunden, at jeg SÅ gerne vil til alle koncerterne; og helst LIGE NU, hvor eksamensterperierne ligger. Jeg er ganske træt af at være typisk teenager. Når jeg bli'r stor, vil jeg være alt andet end typisk.

Forresten (som i øjeblikket er et af mine meget brugte ord) har jeg fundet C.V. Jørgensen frem på pladehylden efter lang tid. Og så er jeg begyndt at læse min "Onkel Danny Fortæller - Det Hele" - jeg har dog valgt at starte med ordene i den sidste fortælling - jeg er også ganske glad for mine albums med den sidstnævnte. I øjeblikket. De 2 fine mænd havde jeg nær glemt. Jeg bryder mig i grunden ikke om at lade mine skiver med god & finurlig musik gå i glemmehjørnet. Prince er også fin i skrivende stund. Det er han sådan set altid. Og Mr. Bowie. Maj. Med j.