Musik, strand + fysik

Mhm, havet trækker mig anklerne lige nu. Jeg har lidt svært ved at modstå det smukke vand, men jeg forsøger nu at klamre mig fast til den første, den bedste ting på min vej. Morten gider ikke noget, men det er vel ingen nyhed. Jeg har i dag forsøgt at få kæmpet mig gennem de tykke fysik/kemi bøger, uden held. Jeg er ved at falde i søvn hver gang, jeg ser en kemisk betegnelse eller noget, der minder om Ohms lov.

Det var i sandhed den værste musiktime, jeg længe har lagt krop og sind til. I dag. Nøj, hvor folk er en anelse sørgelige, når det kommer til den længe ventede Lilleskole Festival. Det er ikke til at bære. Jeg har så lidt tilovers for dem på dét punkt. Men jeg glæder mig, og det er i virkeligheden, måske, det, at jeg er ene om den følelse, der tynger mit humør ned til jorden. Jeg mener... Det er jo ikke ligefrem den største humørbombe i verden - i hvert fald ikke humør af den gode slags. Det er pisse egoistisk, synes jeg. At man hele tiden skal give udtryk for, det er nedtur at være der, og at det lyder elendigt. JA, vi er ikke ligefrem de bedste, men så ér det sgu heller ikke værre. Ja. Sådan. Det var rart at få det væk. Eller bare ud for en stund.

Jeg har læsedag i morgen. Jeg glæder mig. Men jeg har valgt at bruge de timer til mit fysik. Jeg har trods alt mere styr på den danske grundlov end salte, syrer, baser, elektromagnetisme og ioner. Så det vil jeg bruge dagen i morgen på. Det er i grunden trist. Jeg kan ikke se, hvordan dét har noget at gøre med almen viden.
Jeg skriver måske senere, hvis havet ikke har arbejdet sig helt op til livet på mig. Jeg nyder solen! Maj.